Se tv-indslag 1

Se tv-indslag 2

Der er nu gået et år siden de to 6 kW vindmøller blev installeret på taget af Innovationscenteret (the Innovation Centre) på Plymouth Universitet.
Installationen af vindmøllerne har skabt stor interesse. Organisationer fra hele Storbritannien har kontaktet universitetet for at høre om deres erfaringer med vindmøllerne. Det har betydet, at der i gennemsnit har været to henvendelser om måneden såvel fra den offentlige som den private sektor.

Interessen er både lokal og national. Både BBC og lokale kommercielle tv-stationer har haft indslag i nyhederne med positiv omtale af installationen og dens indflydelse på regionen og herunder Storbritanniens implementering af energibesparelsestiltag . Der blev endvidere offentliggjort en artikel i tidsskriftet UK Power. Endvidere er universitets informationschef Gilbert Snook blevet inviteret til flere seminarer både i lokalområdet og i London.

Midler til at dække omkostningerne på GBP 70,000.00 for de to turbiner kom fra 3 steder. Clear Skies programmet, (www.clear-skies.org), ydede det største tilskud efterfulgt af BRITA in PuBs og EDF Energy. Installationen blev tegnet og opført af Sustainable Energy Installations, (www.sei-energy.co.uk). Vindmøllerne blev fremstillet af firmaet Proven, (www.provenenergy.co.uk).

Plymouth Byråd sørgede for, at forretningsgangen for de nødvendige tilladelser forløb nogenlunde glat. Af hensyn til planlægningen var det i ansøgningen nødvendigt at inkludere en gennemgribende vurdering af vindmøllernes indvirkning på miljøet. Endvidere var det, af hensyn til bygningsreglementet, af afgørende betydning, at beregninger samt tegninger for konstruktionen til Innovationscenteret, (the Innovation Centre), var til rådighed. Det skal i den forbindelse også nævnes, at installationen af vindmøllerne gav anledning til nogen bekymring i lokalområdet. Dette udsprang af en generel modvilje mod at bo tæt på vindmøller.

Vindmølleinstallationen på taget af centret er både imponerende og inspirerende. Hensigten med vindmøllerne var blandt andet også, at de skulle medvirke til arkitektonisk at gøre bygningen mere interessant, og den almindelige mening er, at dette er lykkedes til fulde.
Rent størrelsesmæssigt er centret en 4-etagers bygning. Vingerne på vindmøllerne har en diameter på 5.5 m, og afstanden fra det flade tag til nav er 9 m.

Støjen fra møllevingerne er som ventet ikke særlig stor, fordi motorerne kører med direkte transmission, (ingen gearboks). Dette betyder imidlertid, at der på grund af hastigheden kommer en susende /svirpende lyd fra vingerne, der når det blæser kraftigt kan lyde som en helikopter, der kantstiller rotorbladene for at kontrollere maksimum hastigheden.
Støjen høres imidlertid kun, når man står i umiddelbar nærhed af bygningen og den transmitteres ikke ind i selve bygningen.


Der var endvidere nogen bekymring med hensyn til vibrationerne fra vindmøllerne, da selve centret er konstrueret med en stålramme. Efter at have besluttet af opføre vindmøllerne viste det sig imidlertid, at kun få ændringer var nødvendige i centrets konstruktion i forhold til de oprindelige tegninger. Det krævede faktisk kun, at man monterede diverse stolper som forstærkning til understøtningspunkterne. Vindmøllerne blev endvidere boltet til bjælker via støddæmpere.
De eneste vibrationer man nu kan fornemme er en svag skælven i stærk blæst, og dette forårsagede i begyndelsen en del bekymring blandt centrets brugere.

En ting man havde undervurderet var imidlertid skyggeflimmer fra vingerne. Vindmøllerne kan, især om vinteren, forårsage at flimmer fra vingerne, faktisk svarende til blitzlys, rammer nabobygningerne. Lyset er så stærkt, at end ikke almindelige persienner kan skærme for det. I praksis betyder det nu, at vindmøllerne standses på tidspunkter, hvor skyggerne bevæger sig hen over særlig følsomme områder i nabobygningerne. De særlig følsomme områder flytter sig i takt med årstiderne. Muligvis kan de skygger vindmøllerne kaster også være til nogen gene, men dog i meget mindre grad end blitzlyset. Endvidere er vindmøllerne blevet udrustet med antivibrations bremser, der tilsluttes, såfremt vindmøllerne bliver ustabile på grund af skader. Bremserne kan fjernbetjenes, så man nemt kan standse vindmøllerne.

Elproduktionen fra vindmøllerne er tilsluttet Innovationscenterets elektriske system ved hjælp af to omformere. Der blev installeret isolering og målegrej ind i et tre-faset tavle, der havde den ekstra kapacitet. Den gennemsnitlige årlige elproduktion, idet man har tager placering og højde i betragtning, var vurderet til at være 33.800 kWh/år. Efter en driftsperiode på 5 måneder må man konstatere, at produktionen har været langt under det forventede, og den årlige elproduktion er nu beregnet til 10.000 kWh. Dette kan delvis forklares med, at denne vinter ikke har været særlig blæsende. Imidlertid har man mistanke om, at det lave udbytte kunne skyldes, at omformernes indstilling skal justeres. Når man har et sikkert tal for elproduktionen vil universitetet beslutte, om der skal udstedes vedvarende energi obligationer. Meninger er at sælge obligationerne til elleverandører, så de kan opfylde deres forpligtelser vedrørendelevering af vedvarende energi. Det er blevet påpeget, at registreringssystemet er særdeles bureaukratisk, og at salg af obligationer til leverandører er noget tvivlsom.

Overordnet er erfaringerne med vindmøllerne god. De vækker stor interesse især som en slags vartegn for universitetet. Problemet med det ringe eludbytte har imidlertid været en svær nød at knække for både Proven og SEI, i særlig grad da begge firmaer ligger udenfor den sydvestlige del af England. Endvidere må det nævnes, at problemet med skyggeflimmer fra vingerne kom fuldstændig bag på universitetet. Spørgsmålet er om universitetet stadigvæk ville have installeret vindmøllerne med den viden man har i dag. Svaret på dette er så afgjort et ja, men med den erfaring man har i dag, ville visse ting være blevet udført anderledes.